Submit offer Udvikling af hjemmeside i Webflow
Udvikling af hjemmeside i Webflow
Founders Growth Collective i samarbejde med,
Canute by Thursday P/S,
Forening for Børsnoterede virksomheder og
Erhvervshus Hovedstaden S/I
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
CVR: 40084711
Kontaktperson
Emil Brydensholt
E-mail: emil@canute.io
Telefon nr.: 93 97 74 18
Tilbudsfrist
31-01-2025 kl. 23.45
INTRO:
Founders Growth Collective, finansieret af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er et initiativ, der sigter mod at skabe og løfte flere danske højvækstvirksomheder og støtte deres internationale skalering gennem tilbud om netværksaktiviteter, virksomhedsforløb og academies om bl.a. børsnotering som kapitalvej. Brandet og hjemmesiden skal afspejle initiativets vision og sikre, at vi når ud til den rette målgruppe af især tech scaleups.
Projektet gennemføres af Canute by Thursday og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.
Læs mere her: Scaleups får hjælp til at vokse internationalt - DI
PROJEKTET
Vi søger en leverandør i form af en erfaren Web udvikler til projektet ‘Founders Growth Collective’
Som en del af projektet Founders Growth Collective søger vi en erfaren webudvikler, der kan bygge en professionel og vedligeholdelsesvenlig hjemmeside i Webflow baseret på det leveret design.
Arbejdet kommer til at foregå i et tæt samarbejde med en kommunikationsansvarlig fra Founders Growth Collective samt ekstern brand- og kommunikationsstrategist og designer.
Leverancerne fra brand- og kommunikationsstrategist, indgår i en større opgave, der består af tre dele:
- Udvikling af en brandidentitet
- Skabelse af et visuelt udtryk og hjemmeside design
- Udvikling af hjemmeside I Webflow
Der er mulighed for at byde på én eller flere af delopgaverne. Især forventes et tæt samarbejde mellem Kommunikationsstrategisten og den Digitale Designer for at sikre en sammenhængende og stærk helhedsoplevelse.
Opgaven vil indeholde minimum 2-3 møder med projektansvarlige og eventuelt andre leverandører med fokus på at definere scope, sikre samarbejde og levere et stærkt slutresultat.
Se beskrivelsen af de øvrige opgaver her indeholdende:
- Udvikling af Brandidentitet og Kommunikationsstrategi
- Skabelse af et visuelt udtryk og hjemmeside design
Bemærk, at der kan være behov for tilkøb af ydelser.
OPGAVEN:
Vi søger en webudvikler, der skal:
Implementere det leverede design i Webflow.
Sikre, at hjemmesiden er:
- Brugervenlig og intuitiv for målgruppen
- Let at opdatere og vedligeholde internt (f.eks. billeder og tekst)
- Teknisk skalerbar til fremtidige behov
Integrere funktioner som:
- Introduktion til projektet
- Præsentation af Founders og aktiviteter
- Kontakt- og ansøgningsformular
Sikre en teknisk fejlfri implementering og optimal performance på tværs af enheder (UX/UI)
PROJEKTRAMME
Opgaven skal gennemføres fra starten af marts 2025 og færdiggøres indenfor 4-6 uger og forventes at tage 25 – 35 timer inkl. møder med projektansvarlig og andre leverandører.
EVALUERINGSKRITERIER
Tilbud vurderes ud fra følgende kriterier:
- Pris: 20%
- Kvalitet: 80% bedømmes på:
- Referencer/eksempler fra tidligere relevante projekter
- Brugervenlig opsætning og struktur i Webflow der kan vedligeholdes og driftes af projektansvarlige.
- Løsning af opgave med klar forståelse for UX/UI
- Forståelse for målgruppen og projektets mission
KRAV TIL TILBUD
Tilbuddet indsendes via linket, der findes nederst i dokumentet her.
Tilbuddet skal indeholde:
- En samlet pris
- Mulighed for efterfølgende tilkøb og en timepris herfor
- En beskrivelse af tilgang og arbejdsproces
- Kontaktoplysninger