Submit offer Udvikling af Brandidentitet og Kommunikationsstrategi
Udvikling af Brandidentitet og Kommunikationsstrategi
Founders Growth Collective i samarbejde med
Canute by Thursday P/S,
Forening for Børsnoterede virksomheder og
Erhvervshus Hovedstaden S/I
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
CVR: 40084711
Kontaktperson
Emil Brydensholt
E-mail: emil@canute.io
Telefon nr.: 93 97 74 18
Tilbudsfrist
31-01-2025 kl. 23.45
INTRO
Founders Growth Collective, finansieret af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er et initiativ, der sigter mod at skabe og løfte flere danske højvækstvirksomheder og støtte deres internationale skalering gennem tilbud om netværksaktiviteter, virksomhedsforløb og academies om bl.a. børsnotering som kapitalvej. Brandet og hjemmesiden skal afspejle initiativets vision og sikre, at vi når ud til den rette målgruppe af især tech scaleups.
Projektet gennemføres af Canute by Thursday og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.
Læs mere her: Scaleups får hjælp til at vokse internationalt - DI
PROJEKT
Vi søger en leverandør i form af en erfaren brand- og kommunikationsstrategist til projektet ‘Founders Growth Collective’
Som en del af projektet Founders Growth Collective søger vi en erfaren brand- og kommunikationsstrategist, der kan udvikle en stærk og skalerbar brandidentitet samt en strategisk ramme for kommunikation. Arbejdet skal danne grundlag for projektets fremtidige kommunikation, design og digitale platform.
Du vil arbejde tæt sammen med en kommunikationsansvarlig fra Founders Growth Collective samt en ekstern brand- og kommunikationsstrategist og en webudvikler.
Leverancerne fra brand- og kommunikationsstrategist, indgår i en større opgave, der består af tre dele:
- Udvikling af en brandidentitet
- Skabelse af et visuelt udtryk og hjemmeside design
- Udvikling af hjemmeside
Der er mulighed for at byde på én eller flere af delopgaverne. Især forventes et tæt samarbejde mellem Kommunikationsstrategisten og den Digitale Designer for at sikre en sammenhængende og stærk helhedsoplevelse.
Som en del af opgaveløsningen skal der afholdes minimum 2-3 møder med projektansvarlige og eventuelt andre leverandører med fokus på at definere scope, sikre samarbejde og levere et stærkt slutresultat.
Se beskrivelsen af de øvrige opgaver her indeholdende:
- Udvikling af hjemmeside i Webflow Webudvikler
- Design af visuel identitet og hjemmeside-layout
Bemærk, at der kan være behov for tilkøb af yderligere ydelser.
OPGAVEN:
Brand- og kommunikationsstrategisten skal:
Udvikle en overordnet brandidentitet, inkl.:
- Tone of voice
- Et storybrand
- Strategiske guidelines for kommunikation på tværs af platforme
Udarbejde en kommunikationsstrategi, der:
- Understøtter Founders Growth Collectives mission om at opbygge et økosystem hvor founders og scaleups bliver hjulpet til vækst af internationalisering og finansiering.
- Indeholder konkrete anbefalinger for kommunikation til målgruppen
- Hjælper med skabelse af et univers der kan videreudvikles og på sigt gøres til et varigt initiativ for founders og scaleups.
Sikre, at brandet er skalerbart og kan tilpasses fremtidige behov.
Udarbejde retningslinjer for hjemmeside
- Informationsarkitektur
Samhørighed med udviklet brand guidelines
PROJEKTRAMME
Opgaven skal gennemføres fra starten af februar 2025 og færdiggøres indenfor 4-6 uger og forventes at tage 50 - 60 timer inkl. møder med projektansvarlig og andre leverandører.
EVALUERINGSKRITERIER
Tilbud vurderes ud fra følgende kriterier:
- Pris: 20%
- Kvalitet: 80% bedømmes på:
- Kreativitet og originalitet i brandidentitet
- Referencer/eksempler fra tidligere relevante projekter
- Klare retningslinjer for brand der kan vedligeholdes af projektansvarlige
- Forståelse for målgruppen og projektets mission
KRAV TIL TILBUD
Tilbuddet indsendes via linket, der findes nederst i dokumentet.
Tilbuddet skal indeholde:
- En samlet pris
- Mulighed for efterfølgende tilkøb og en timepris herfor
- En beskrivelse af tilgang og arbejdsproces for løsning af opgaven
- Kontaktoplysninger